Opholdstilladelse for internationale studerende i Danmark – hvem og hvordan
Har du planer om at studere i Danmark? Det kan vi godt forstå, for Danmark og hovedstaden København byder på masser af skønne oplevelser, smukke omgivelser og ikke mindst hygge.
Er du udenlandsk studerende, så er det vigtigt, at du tjekker, om du har brug for et visum eller en såkaldt studieopholdstilladelse i Danmark.
I denne blog kigger vi på prisen og kravene til opholdstilladelse for studerende i Danmark, så du kan forberede dig allerbedst på din studietid.
Når du først har styr på dette, så er det bare med at glæde sig til at møde nye venner og bo i en af Europas hyggeligste byer, mens du arbejder videre på din uddannelse.
Hvordan ved jeg, om jeg har brug for en studieopholdstilladelse i Danmark?
Er du så heldig, at du skal studere i København, så er det vigtigt, at du finder ud af, om du har brug for en opholdstilladelse for studerende i Danmark.
Kravet om en opholdstilladelse for studerende i Danmark afhænger helt af, hvor du kommer fra. Er du for eksempel nordisk, EU/EØS eller schweizisk borger, så skal du ansøge om et EU-opholdsdokument. Du behøver således ikke nogen studieopholdstilladelse i Danmark. Det tager op til 30 dage at få beviset og koster ikke noget.
Borgere fra alle andre lande skal ansøge om en studieopholdstilladelse i Danmark. I forbindelse med ansøgningen angiver du varigheden af kurset, du er optaget på, således at din opholdstilladelse til at studere i Danmark kommer til at svare til hele forløbet. Dermed behøver du ikke at skulle bruge tid på genansøge om eller forny visum, ligesom det ofte er tilfældet i andre lande.
Ansøgning om dansk studieopholdstilladelse
Er du ikke nordisk, EU/EØS eller schweizisk borger, som er blevet optaget på en dansk uddannelse, så skal du ansøge om opholdstilladelse til at studere i Danmark. Dette gør du via hjemmesiden nyidanmark.dk.
Det er Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), der står for behandling af din ansøgning. Først skal du oprette et sagsbehandlings-ID og betale et gebyr til SIRI. Herefter indsamler du den nødvendige dokumentation (bl.a. optagelsesbevis, bevis på at du kan dansk eller engelsk, og at du har penge til at forsørge dig selv). Nu er du klar til at udfylde og indsende din ansøgning. Når din ansøgning er indsendt bliver den behandlet af SIRI, som også senere vil sende dig deres afgørelse og svar.
Gå ind på nyidanmark.dk og læs trin for trin, hvad du skal foretage dig for at ansøge om en studieopholdstilladelse.
Hvor lang tid tager det at få en dansk studieopholdstilladelse?
Du kan kun ansøge om en dansk studieopholdstilladelse, når du er blevet optaget på en uddannelse.
Så snart du har fået bekræftelse på, at du er optaget på studiet, er det vigtigt, at du ansøger om din opholdstilladelse til at studere i Danmark. Behandlingen af din ansøgning kan nemlig tage tid. Behandlingstid af opholdstilladelse for studerende afhænger af, hvor du kommer fra, men er normalt omkring 8 uger.
Kommer du fra Indien, USA, Canada, Iran, Indonesien, Ægypten, Bangladesh eller Filippinerne, så kan det tage op til de nævnte 8 uger at få svar om din studieopholdstilladelse. Hvorimod studerende fra fx Nigeria, Pakistan, Kenya eller Ghana, skal regne med at vente op til 6 måneder, før de får svar på deres ansøgning. Det skyldes, at der er flere forhold, der skal undersøges inden godkendelsen.
Vær dog opmærksom på, at du tidligst kan ansøge om studieopholdstilladelse 6 måneder før studiestart. Hvis du ansøger tidligere end 6 måneder, vil du højst sandsynligt få et afslag. Det er derfor vigtigt, at din timing er rigtig.
Du kan finde mere information om behandlingstid af opholdstilladelse for studerende på hjemmesiden www.nyidanmark.dk.
Krav for at få studieopholdstilladelse i Danmark
Er du udenlandsk studerende, der gerne vil studere i fx København og ikke er nordisk, EU/EØS eller schweizisk borger, så skal du have en række dokumenter klar, når du ansøger om opholdstilladelse til at studere i Danmark. Vi har listet dem for dig her:
- Bevis på dine engelske sprogfærdigheder
- Kvittering på at du har betalt opholdstilladelsesgebyr (DKK 1890/ € 255)
- Bevis på at du har penge til at forsørge dig selv. Dette er typisk DKK 7500/€ 1000 om måneden
- Optagelsesbrev fra studiestedet
- Detaljeret information om dit kursusprogram
- Bevis på indkvarteringsmulighed eller bolig under uddannelsen
- Fuldstændigt udfyldt og underskrevet ansøgningsskema
- Gyldigt pas eller anden gyldig ID
- Pasfoto
- Rejseforsikring
Desuden er det vigtigt, at du senest 3 måneder efter din ankomst til Danmark kan fremvise:
- Pas
- To pasfotos
- Optagelsesbrev fra dit studiested
Endelig skal ikke-EU/EØS-borger over 18 år have digitale optagelser af deres foto, fingeraftryk og underskrift, når de ansøger om opholdstilladelse til at studere i Danmark.
Hvad er prisen for en dansk studieopholdstilladelse?
Når du ansøger om en opholdstilladelse som studerende i Danmark, skal du indregne nogle forskellige omkostninger. Nedenfor har vi listet, hvad du skal regne med at betale for at ansøge om en studieopholdstilladelse.
Første omkostning er som tidligere nævnt gebyret for selve ansøgningen, der ligger på DKK 1890/€ 255.
Desuden skal du betale for pasfotos, hvilke du kan få taget for mellem DKK 40/€ 6 og DKK150/€ 20.
Derudover skal du have bevis for dine engelskkundskaber. Måske har du et uddannelsesbevis, der viser dit engelsk niveau? Hvis ikke, kan du tilmelde dig en såkaldt TOEFL-test, som tester dine engelske forståelses- og taleevner. Testen koster omkring DKK 2.000/€ 265.
Endelig skal du kunne vise, at du har penge til at forsørge dig selv, mens du studerer, idet ikke-EU/EØS-borgere ikke er berettiget til dansk SU (Statens Uddannelsesstøtte).
Må du arbejde i Danmark som international studerende?
Når du har din studieopholdstilladelse i Danmark på plads, så overvejer du måske dine muligheder for at tjene lidt ekstra penge, mens du studerer. Foruden at give ekstra skillinger til livet i Danmark, så er et fritidsjob på fx en cafe, bar eller i en butik også en ideel måde at lære andre danske og internationale unge at kende.
Som international studerende i Danmark har du lov til at arbejde, så længe du overholder nogle bestemte regler:
- Ikke-EU/EØS og ikke-nordiske studerende har i Danmark lov til at arbejde 20 timer om ugen fra september til maj, og 37 timer om ugen fra juni til august, mens du studerer.
- For nordiske, EU/EØS eller schweiziske borgere er der ingen restriktioner, så du må arbejde lige så mange timer, som du har lyst til.
Arbejdstilladelsen bliver tildelt samtidig med, at du får din studieopholdstilladelse i Danmark. Husk dog at være opmærksom på, at der er et loft for, hvor meget du kan tjene uden at skulle betale skat. Dette kan du eventuelt spørge din studievejleder om, når du har fundet et studiejob.
Lige nu er det vigtigste af alt, at du har fået din opholdstilladelse til at studere i Danmark på plads.
Leder du stadig efter den perfekte studiebolig i Danmark?
Har du fået din studieopholdstilladelse i Danmark, men leder du stadig efter en permanent studiebolig til din studietid, så prøv at tjekke Nido Danmark ud!
Her finder du helt nye, moderne studieboliger i et hyggeligt studiemiljø. Nido Danmark er nemlig meget mere end blot studieboliger – det er en ”social hub”, hvor du bliver en del af et fællesskab.
Nido Danmark giver dig bl.a. adgang til en fællesstue, hvor du og dine medstuderende kan mødes og hygge jer med sjove spil eller en god serie i fjernsynet. Med til studieboligerne hører også et yoga- og wellnessrum, hvor du kan træne. Endelig må vi ikke glemme tagterrassen, hvorfra du har udsigt ud over Københavns tage.
For at du i din studietid kan koncentrere dig bedst muligt om studierne, har vi udover de moderne boliger og fællesrum sørget for hurtigt wifi, fællesvaskeri og cykelkælder.
Vil du vide mere om livet i København, så kan du læse vores blog.
Book allerede nu en fremvisning af Nido Danmark studieboliger.
Vil du kigge nærmere på Nido Danmark inden din fremvisning, kan du tage på en 360 grader virtuel tour.
Kontakt os, hvis du har spørgsmål, så står vi klar med den nødvendige information og glæder os til at byde dig velkommen hos Nido Danmark!