Bedste spisesteder i København for studerende
Vi synes at den bedste måde at opleve den lokale kultur er ved at smage og nyde det danske køkken! Det er et køkken, der er verdenskendt for sin kvalitet og smag. Vi er sikre på, at du vil blive vild med den autentiske danske mad!
22. maj 2023 • 4 min læsning
Bedste spisesteder i København for studerende
Når du flytter til en ny by eller et nyt land, så er en af de mest spændende ting at gå på opdagelse i stedets kultur – det gælder ikke mindst i København. Vi synes at den bedste måde at opleve den lokale kultur er ved at smage og nyde det danske køkken! Det er et køkken, der er verdenskendt for sin kvalitet og smag. Vi er sikre på, at du vil blive vild med den autentiske danske mad! Nedenfor er et par af vores favoritter:
- Smørrebrød
- Tarteletter
- Stegt rødspætte
- Marineret sild
- Dansk wienerbrød
Er du lige flyttet eller overvejer du at flytte til smukke København for at studere, så er det godt at kende de bedste steder at få en bid at spise. De steder hvor du kan tage hen med vennerne, når I er færdige med dagens forelæsninger. Hos Nido har vi sammensat en liste over de 5 bedste spisesteder i København for studerende:
- Pastor Tacos
- Morgenstedet
- Grillen Burgerbar
- The Union Kitchen
- Scurry Hub
Hvad enten du er på udkig efter traditionelle danske restauranter, lækre brunchsteder eller saftige burgerbarer, så har vi et par forslag til dig!
Pastor Tacos
Den første restaurant på vores top 5-liste over spisesteder i København er Pastor Tacos. Det er en livlig, familiedrevet restaurant, som tilbyder lækker, autentisk mexicansk mad. Vi bliver sultne bare ved tanken om denne skønne restaurant!
Her finder du et stort udvalg af klassiske overdådige mexicanske retter med alt fra enkle forretter til store festmåltider. Når du sætter dig hos Pastor Tacos vil du blandt andet blive præsenteret for:
- Pastor (langtidsstegt svinespyd)
- Rajas Con Napoles (poblano chilli med mexicansk kaktus, kokoscreme og løg)
- Beef burritos
- Elote (majskolbe med mayonnaise og chilipulver)
- Nachos
Restauranten tilbyder også veganske retter, så du kan roligt tage alle dine nye studiekammerater med – menuen har noget for enhver smag og diæt. Og det bedste ved det hele er, at priserne er meget rimelige. Så du kan forkæle dig selv med en lækker frokost uden at bekymre dig om økonomien – du kan fx få 2 tacos for 75 kr eller en gringas for 49 kr.
Det tager kun 7 minutter på cykel at komme fra Københavns Universitet, sydcampus til Pastor Tacos, så det er det perfekte sted at få en hurtig frokost. Har du ikke lyst til at spise ude, så tilbyder Pastor Castor også take away, som du kan tage med hjem.
Morgenstedet
Som studerende er det vigtigt at passe godt på både hoved, krop og sjæl. Det kan nogle gange være svært at sikre, at du lever sundt og godt, mens du studerer. Men her er vi klar til at hjælpe dig! Hvis du leder efter et sted med frisk, sund og bæredygtig mad som giver næring til kroppen, så er Morgenstedet den perfekte restaurant for dig.
Morgenstedet er et af Københavns mest unikke spisesteder. Kokkene arbejder frivilligt og derfor varierer menuen afhængigt af hvem, der er på arbejde. Uanset hvordan dagens menu ser ud, så er du garanteret lækre vegetariske og friske retter baseret på økologiske ingredienser.
Ønsker du at leve bæredygtigt, spise økologisk mad eller give få masser af næring til hovedet, så er Morgenstedet et besøg værd. Det tager kun 8 minutter at cykle fra Københavns Universitet, syd campus, til Morgenstedet. Så det er det perfekte sted at starte dagen eller snuppe en frokost mellem forelæsningerne.
Leder du efter andre unikke ting at opleve i København, så tjek vores seneste blog, hvor du finder alt fra interessante museer til grønne arealer.
Grillen Burgerbar
Den næste lækre restaurant på vores top 5-liste over bedste spisesteder i København er Grillen Burgerbar. Som navnet indikerer, tilbyder Grillen Burgerbar smagfulde burgere. Med 9 restauranter rundt om i Danmark, kan du få en lækker burger, næsten uanset hvor du befinder dig!
På Grillen Burgerbars menu, finder du burgere for enhver smag. Her er burgere med okse, kylling eller halloumi. Hvem elsker ikke en lækker frisk og saftig burger? Vores munde løber i vand allerede! Burgerne er ikke det eneste, der er gode – det er prisen også. Du kan få en burger, pommes frites og dip for 99 kr, så det er den perfekte weekend forkælelse.
Grillen Burgerbar ligger kun 11 minutter på cykel fra Københavns Universitet, syd campus, så du kan nemt stoppe her for en bid mad på din vej hjem fra undervisningen. Vil du hellere spise hjemme og hygge dig med dine studiekammerater, så kan du også få maden som take away. Der er ikke noget som en fredag aften med burgere, brætspil og gode venner!
The Union Kitchen
Morgenmad, brunch, aftensmad og cocktails… lyder det ikke skønt? The Union Kitchen er en trendy, atmosfærefyldt cocktail bar og restaurant, som er meget populær blandt studerende i København. Med sin trendy vibe og lækre mad er det ikke underligt, at den hører blandt Københavns bedste restauranter og barer.
Valgmulighederne er mange på The Union Kitchen, der har to menuer – en til morgenmad og frokost og en til, når solen er gået ned. Vi er helt vilde med alle de mange lækkerier på menuerne såsom:
- Shakshuka
- Halloumi burger
- Eggs benedict
- Grillet kylling & vafler
- Trøffel pommes frites
- Krydrede kyllingefrikadeller
- Græsk salat
Du kan også nyde lækre cocktails, så det er det perfekte sted for en aften med venner, hvad enten I skal fejre afsluttede projekter eller en fødselsdag! Det er også et populært sted at tage til under introugen, idet du kan møde dine nye studiekammerater over et godt måltid og lækre drinks.
The Union Kitchen ligger kun 5 minutters cykeltur fra Københavns Universitet i centrum, så forkæl dig selv med lækker mad efter en uge med masser af spændende forelæsninger!
Scurry Hub
Sidste stop på vores tur til de bedste billige spisesteder i København er en lille restaurant, som ligger lige ved siden af Københavns Universitet i centrum. Her serveres autentisk thailandsk street food. Scurry Hub er et fedt sted at nyde smagfuld mad mellem forelæsningerne og kan give dig inspiration til at kokkerere spicy mad i dit eget køkken!
I Scurry Hub finder du et lækkert udvalg af thairetter med alt fra thai curry, stir-fry eller nudler. Her er nogle af vores favoritter:
- Panang Curry
- Green Curry
- Chicken Tamarind
- Chicken Satay
- Stegte nudler med grøntsager
Du kan vælge, om du vil have grøntsager, kød eller tofu til at være hovedpersonen i din street food-ret, som kan nydes i selskab med en gruppe venner. Der er masser af valgmuligheder! Scurry Hub er perfekt til en studerendes budget, da måltiderne koster omkring 65 kr.
Scurry Hub ligger kun to minutters gang fra Københavns Universitet, så du kan sidde og nyde et godt måltid inden du har sagt ‘Panang Curry’. Har du ikke tid til at spise på restauranten, eller har du mere lyst til at spise derhjemme foran en film, så kan du også vælge at få maden to-go. Du kan gøre helt, som det passer dig bedst!
Nyd din studietid i København hos Nido Living
Fra burgere og burritos til pommes frites med trøffel og thai curry, København har alt, hvad du kan ønske dig fra alverdens køkkener. Uanset hvad du har lyst til at spise, så er der noget for enhver smag på vores top 5-liste over billige spisesteder i København. Det bedste af det hele er, at du ikke behøver bekymre dig om at sprænge dit budget, når du går ud for at spise!
Så er der kun en sidste ting at sige… har du styr på din boligsituation i København? Hvis ikke, så tilbyder vi hos Nido Danmark moderne studieboliger i København, blot et minuts gang for Københavns Universitets syd campus.
På Nido Bryggen er vi stolte af at kunne tilbyde nogle fantastiske faciliteter i en hyggelig atmosfære og en skøn kultur. Vi har tilsat hygge overalt, så du får adgang til wellness- og yogalokaler, fællesområder til afslapning med vennerne og studieområder, hvor du vil kunne fokusere 100 % på dine studier. Endelig har vi en tagterrasse med udsigt over Københavns smukke tage. Lyder det næsten for godt til at være sandt? Kontakt os allerede i dag og hør mere om, hvordan du kan blive en del af Nido-familien!
Vi har ikke kun boliger i Danmark. Faktisk kan Nido-familien tilbyde boliger rundt om i Europa blandt andet:
Uanset hvor du bliver del af Nido-familien, så kan du regne med, at vi hjælper dig under dit universitetsophold. Hvad enten du vil vide mere om hvad du skal opleve i Madrid, de bedste restauranter i Sevilla eller hvor du finder de bedste barer i Edinburgh, så er vi klar med gode råd!
Del dette indlæg