Chat with us, powered by LiveChat Guide til de bedste oplevelser i København | Nido living

Nido-blog

Følg os

Den ultimative elevvejledning til ting at gøre Danmark

Category

Copenhagen

comment(s)

7 MIN READ

Reading Time: 7 minutes

Oplev København – Europas hyggeligste hovedstad

Er du så heldig at skulle studere i København, så venter der dig en oplevelse for livet. København hører til en af Europas hyggeligste hovedstæder og byder året rundt på et væld af sjove og spændende oplevelser. Her er cafeer og restauranter med fantastisk mad, barer med gode drinks, inspirerende udstillinger, smukke slotte, dejlige parker, masser af musikoplevelser og ikke mindst et skønt studiemiljø. Og så er du altid tæt på vandet, hvad enten det er ved byens lækre strande, smalle kanaler eller hyggelige havne.  

Har du endnu ikke besluttet dig for en studieplads i København, så læs med her. Når du læser mere om Københavns seværdigheder og byens stemning, vil du ikke længere være i tvivl! I København venter der dig en uforglemmelig studietid.

Tips til de bedste oplevelser i København

Til dig der er studerende eller skal studere i København, har vi sammensat en lille guide med tips til, hvad du skal opleve i København, og steder du skal besøge i den danske hovedstad. Her finder du inspiration og tips til skønne oplevelser og de bedste seværdigheder i København. Alle steder er nemme at komme til, hvad enten du går, cykler eller tager med offentlig transport. 

Copenhagen Dox Filmfestival

CPH:DOX er en af verdens største dokumentarfilmfestivaler. Festivalen har siden 2003 budt på et væld af interessante og skæve internationale og danske dokumentarfilm. I forbindelse med festivalen er der mulighed for at besøge forskellige kunstudstillinger og deltage i filmrelaterede workshops og seminarer. CPH:DOX er en oplevelse udover det sædvanlige.

Torvehallerne

Torvehallerne ligger midt i København, tæt på Nørreport Station. Det er en overdækket markedsplads, som er fyldt med lækkerier. Her er mad og delikatesser fra hele verden, så hvad enten du er til italiensk pasta, franske quicher eller japansk sushi, finder du i Torvehallerne noget, der falder i din smag. De mange forskellige boder byder også på lækker chokolade, friske krydderurter, whisky, vin, te, kaffe, is og friske blomster. Der er spisepladser både ude og inde, hvor det er hyggeligt at mødes med vennerne til frokost, en kop kaffe, en is eller måske en drink.

Next Door Café

Som studerende i København er et besøg på Next Door Café et must. Har du først været her én gang, vil du med garanti komme tilbage. Next Door Café ligger i et af Københavns hyggelige stræder. Det er en stemningsfyldt café med en sød og personlig betjening. Caféen, der er hyggeligt indrettet og tilbyder god kaffe, lækker morgenmad og frokost til rimelige priser, er det perfekte mødested for dig og dine medstuderende.

Gågaden Strøget og Strædet

Strøget er den største butiksgade i København. Ja, faktisk er det en af Europas største gågader. Gågaden strækker sig over 1,1 km og byder på et væld af butikker i alle prisklasser. Strøget strækker sig fra Rådhuspladsen med Københavns Rådhus til Det Kongelige Teater på Kongens Nytorv. Er du på udkig efter et roligere kvarter med specialforretninger og et historisk vingesus, så gå ned ad en af sidegaderne. Her finder du Strædet, som også er en gågade. Foruden fine små specialbutikker, guldsmede, tøj- og interiørbutikker ligger der her nogle af Københavns ældste bygninger med skæve mure og fritliggende bjælker. Det er også her, du kan finde hyggelige caféer, når du trænger til en pause fra shoppingen og travlheden på Strøget.

Kongens Have

Besøg Kongens Have, der er den ældste park i Københavns bymidte. Parken har været åben for publikum siden 1770’erne og er det perfekte åndehul til at slappe af alene eller med vennerne. I forårsmånederne kan du opleve parkens smukke tæppe af krokusblomster. Om sommeren kan du ligge i græsset med dine bøger, holde en picnic med dine venner eller spille spil. Desuden danner haven i sommermånederne ramme om forskellige teater- og musikoptrædener. I Kongens Have ligger slottet Rosenborg Slot, der huser nogle af Danmarks største kulturskatte, herunder de danske kronjuveler og kongekroner.

Jægersborggade

Tag cykel eller bus til Jægersborggade, der ligger i den multikulturelle bydel Nørrebro. Det er en brostensbelagt gade, der siden starten af 2000 har udviklet sig til en af Københavns hippeste gader. Det skyldes ikke mindst de mange lækre specialbutikker, barer og restauranter, som fx Karamelleriet, Meyers Bageri, Ro Chokolade, Inge Vincents Keramik, Terroiristen, The Coffee Collective og Koan at Relæ. Gaden er desuden en af de mest fotograferede gader i København. Et stenkast fra Jægersborggade ligger Assistens Kirkegård, der er et af Københavns grønne åndehuller, hvor bl.a. eventyrforfatter H.C. Andersen, fysiker Niels Bohr og filosof Søren Kierkegaard ligger begravet.  

CopenHill

CopenHill er nok en af de spøjseste oplevelser i København. Det er en futuristisk skibakke, som er bygget oven på Københavns forbrændingsanlæg på Amager. CopenHill er 85 meter høj og giver dig mulighed for at stå på ski eller snowboarde ned af en kunstig piste i det ellers ret så flade københavnerlandskab. Er du ikke til skiløb, så kan du vælge at hike op ad pisten i stedet for. Hvad enten du går, klatrer eller tager skiliften op af CopenHill, så venter der dig en storslået udsigt ud over København. 

Smørrebrødsrestauranter

Vil du smage det ægte danske køkken, så skal du prøve smørrebrød. Smørrebrød er brød, der er belagt med forskelligt grønt, kød eller fisk – en slags åben sandwich. Det er en traditionel dansk frokost spise, der oftest består af mørkt rugbrød og pålæg. Det kan fx være den traditionelle “Sol over Gudhjem” med røget sild, æggeblomme, radiser og purløg, en ”Dyrlægens Natmad” med leverpostej, løg, sky og saltkød eller et ”Stjerneskud”, der er en friteret fiskefilet på franskbrød med rejer. Når du prøver dansk smørrebrød, så vælg en restaurant, der anvender friske, sæsonbaserede råvarer, som fx Schønnemann eller Aamanns.

Tips til oplevelser i København, som du kan dele med familie og venner, der kommer på besøg

Mens du studerer i København, vil du helt sikkert glæde dig til at få besøg af familie og venner, så du kan introducere dem til den danske hygge. København byder på en lang række hyggelige ting, som I kan lave sammen. Vi har samlet et lille udvalg til jer her. Den offentlige transport i København er yderst velfungerende, så det er nemt for jer at komme fra sted til sted, hvad enten det er med tog, bus eller metro.

Zoologisk Have

En af Københavns mest populære attraktioner er byens zoologiske have. Haven har mere end 4000 store og små dyr, der spænder fra løver, elefanter og flodheste, til et væld af fugle, slanger, insekter og ikke mindst pandaer. Hver dag kan du være med, når dyrene bliver fodret, høre interessante foredrag eller deltage i forskellige aktiviteter. I den zoologiske have kan du spise en god frokost eller nyde en is, mens du kigger på isbjørne, ulve eller nogle af havens andre mange spændende dyr.  

Tivoli Forlystelsespark

Er du og dine venner på tur i Danmark, så er Tivoli et ”must”. Det er en forlystelsespark, som byder på sjove forlystelser og masser af spisesteder. Men først og fremmest er det en smuk have, fyldt med farverige blomster, springvand og hyggelig aftenbelysning. Forlystelsesparken er åben hele sommeren, men slår også sine porte op til Halloween med hyggelig uhygge og græskar overalt, og til jul, hvor haven byder på et traditionelt julemarked, nisser og julestemning for alle pengene. Uanset hvilken tid på året du besøger Tivoli, så tag en tur i den gamle trærutsjebane fra 1914, hvis du elsker fart og kilden i maven. 

Kanalrundfart og Nyhavn

Som studerende i København har du altid vandet indenfor din rækkevidde. Tag din familie med på en kanalrundfart i de københavnske kanaler og oplev byen fra vandsiden. I kan også gå en tur i Nyhavn, der er en lille havn med farverige huse fra det 17. århundrede. De gamle bygninger med skrå vægge og skæve gulve rummer en masse restauranter, cafeer og barer, hvor du og dine venner kan nyde en øl. I kan også vælge at gå en tur og nyde den livlige atmosfære langs kajen. Nyhavn huser desuden en række gamle træbåde, og går du helt ned for enden af havnen, har du udsigt til både Operahuset og Skuespilhuset.

Den Lille Havfrue

Når vi taler om vandet omkring København, så kommer vi ikke udenom et af byens kendteste vartegn, den Lille Havfrue. Den Lille Havfrue er en lille, fin og verdensberømt skulptur af kobber. Skulpturen, der hver eneste dag besøges af et væld af turister, er skabt med inspiration i H.C. Andersens eventyr om den lille havfrue. Siden 1913 har hun siddet på sin sten i vandkanten. 

Nationalmuseet

På Nationalmuseet midt i København kan du blive klog på Danmarks historie. Museet er Danmarks største kulturhistoriske museum, der byder på udstillinger om Danmarks historie fra oldtiden, vikingetiden, middelalderen og frem til år 2000. Desuden kan du på museet se mumier fra Ægypten, fund fra Grækenland og Persien, samt kulturskatte fra nogle af verdens kendte opdagelsesrejsende og eventyrer. Vil du og dine venner være sikre på at lære så meget som muligt, kan I melde jer på en af museets guidede rundvisninger.

Rundetårn

Tag din familie med i Rundetårn, der siden 1642 har været et af Københavns berømteste vartegn. Det 34,8 meter høje tårn er opført af Kong Christian IV, der byggede de runde mure i de kongelige farver rød og gul. For at komme op i toppen af tårnet skal du gå ad den berømte og enestående Sneglegang, der smyr sig 7,5 gange rundt om tårnet. Når du er nået helt til tops, har du en flot 360 graders udsigt over København. Er du modig nok, kan du desuden stille dig på glasgulvet øverst i tårnet og se hele vejen ned gennem tårnets midte.

Leder du efter den perfekte studiebolig i København?

Leder du efter en studiebolig i Danmark, så prøv at tjekke Nido Danmark ud! 

Her finder du helt nye, moderne studieboliger i et hyggeligt studiemiljø. Nido Danmark er nemlig meget mere end blot studieboliger – det er en ”social hub”, hvor du bliver en del af et fællesskab. 

Nido Danmark giver dig bl.a. adgang til en fællesstue, hvor du og dine medstuderende kan mødes og hygge jer med sjove spil eller en god serie i fjernsynet. Med til studieboligerne hører også et yoga- og wellnessrum, hvor du kan træne. Endelig må vi ikke glemme tagterrassen, hvorfra du har udsigt ud over Københavns tage. 

For at du i din studietid kan koncentrere dig bedst muligt om studierne, har vi udover de moderne boliger og fællesrum sørget for hurtigt wifi, fællesvaskeri og cykelkælder. 

Vil du vide mere om livet i København, så kan du læse vores blog

Book allerede nu en fremvisning af Nido Danmark studieboliger.

Vil du kigge nærmere på Nido Danmark inden din fremvisning, kan du tage på en 360 grader virtuel tour ved at klikke på.

Kontakt os, hvis du har spørgsmål, så står vi klar med den nødvendige information og glæder os til at byde dig velkommen hos Nido Danmark!